I de seneste år har det globale marked for tomatprodukter oplevet betydelige udsving drevet af en kombination af øget efterspørgsel under COVID-19-pandemien og efterfølgende forsyningsbegrænsninger som følge af klimaændringer. Denne dynamik har ført til bemærkelsesværdige indvirkninger på forbrugsmønstre, priser og eksportniveauer.
Stigende efterspørgsel og udbudsbegrænsninger
Under COVID-19-pandemien steg den globale efterspørgsel efter tomatprodukter, da forbrugerne ændrede deres købsvaner mod detaildistributionskanaler. Denne øgede efterspørgsel blev dog mødt med udfordringer fra klimaændringer, som medførte en reduktion i mængden af forarbejdede produkter. Som følge heraf er forbrugsvæksten aftaget.
I løbet af de sidste femten år har den globale industri i første omgang kæmpet for at komme sig over de katastrofale følger af overproduktionen i 2009. Mellem 2009 og 2022 oplevede elleve ud af fjorten sæsoner, at produktionsniveauet faldt betydeligt under de oprindelige mål. Den kumulative mangel, kombineret med den forbløffende efterspørgselsstigning fra 2020 til 2022, forklarer i vid udstrækning den seneste stigning i globale priser på tomatprodukter.
Eksterne faktorer, der påvirker produktionen
Flere eksterne faktorer har bidraget til løbende produktionsproblemer. Klimafarer, sundhedskriser, politiske spændinger, miljøpres, sociale forventninger, inflationspres og avleres modvilje mod at dyrke højrisikoafgrøder har alle spillet en rolle. Disse udfordringer har ført til flere tilfælde, hvor lagrene ved årets udgang næsten var opbrugt. På trods af stigende efterspørgsel har tilgængeligheden af produkter i detail- og fødevaredistributionskanaler været utilstrækkelig, hvilket fysisk begrænser forbruget.
Rekordeksport trods stram forsyning
Interessant nok nåede store forarbejdningslande på trods af disse begrænsninger rekordeksportniveauer i 2022/2023, især inden for tomatpastakategorier. Sidste år nåede den globale eksport af tomatbaserede produkter, herunder saucer og ketchup, op på næsten 3,746 millioner tons, hvilket oversteg gennemsnittet for de foregående tre år med 6%. Eksporten af saucer og ketchup alene udgjorde 1,625 millioner tons, en stigning på 6,6 % fra perioden 2019/2020 til 2021/2022. Eksportmængden af dåsetomater forblev stabil på 1,898 millioner tons, kun 530 tons (-0,03%) under gennemsnittet af de foregående tre år.
Forbrugsmønstre og regionale forskelle
Trods et lille fald er Nordamerika (USA, Canada, Puerto Rico) fortsat verdens førende forbruger af tomatprodukter, der tegner sig for over en fjerdedel af den globale total. Den Europæiske Unions 27 medlemslande repræsenterer omkring 18 % af det globale forbrug, hvilket stiger til 22 %, når man inkluderer ikke-EU europæiske lande som Storbritannien, Schweiz og Norge. De eurasiske lande (Tyrkiet, Rusland, Afghanistan, Ukraine) forbruger omkring 11 %, hvilket viser en lille stigning fra tidligere år.
I modsætning hertil oplevede de mellemøstlige lande (Iran, Irak, Saudi-Arabien, Israel) et forbrugsfald på 4 %, hvilket udgør cirka 9 % af det globale forbrug i 2022/2023. Sydamerikanske lande (Brasilien, Argentina, Chile) oplevede betydelige stigninger i forbruget, hvilket bidrog til over to tredjedele af det globale forbrug af tomatprodukter sammen med andre større regioner.
Fremtidige udsigter og forbrugstendenser
På verdensplan oplevede forbruget i 2022/2023 et lille fald på cirka 1,7 % sammenlignet med gennemsnittet af de foregående tre år. Men nye regioner som Sydamerika, Middelhavsafrika og Fjernøsten øger deres relative "vægt" på markedet.
Ifølge Euromonitor nåede den årlige vækstrate for produktionen af tomatprodukter (alle tomatprodukter) omkring 2 % i løbet af 2021/2022-perioden og forventes at fastholde en lignende hastighed i de kommende år. Det seneste årtis samlede vækstrate for det globale forbrug har været relativt lav, drevet af en årlig befolkningsvækst på 1 % og en stigning på 0,3 % i forbruget pr. indbygger, hvilket har resulteret i en samlet årlig vækstrate på 1,2 %.
Konklusion
Det globale marked for tomatprodukter fortsætter med at navigere i de dobbelte udfordringer med stigende efterspørgsel og stramt udbud. Efterhånden som nye markeder får fremtrædende plads, og etablerede markeder står over for stagnation, må industrien tilpasse sig skiftende forbrugsmønstre og eksternt pres. På trods af disse udfordringer udviser markedet modstandsdygtighed med rekordeksport og en stabil udsigt til fremtidig vækst.
